Wellnessbranchen har det hårdt

Det er hårdt at være i Wellness-branchen, men en stor del af det er selvforskyldt.
De fleste klinikker og wellness-steder er nemlig ved at grave deres egen grav og årsagen er at de kører deals hele tiden. Men det er godt for forbrugerne – de får nogle rigtig gode tilbud på massage, ansigtsbehandling og voksbehandling.
Wellnesstilbud

Og det er ikke kun i Danmark at wellness-stederne har problemer – det er i hele Europa. De mange dealsites skummer fløden af, at wellness-steder, skønhedsklinikker, frisører, massører o.s.v. slås om kunderne ved at give høje rabatter.

De fleste klinikejere hader dealsites som pesten, men bruger dem alligevel, for at få kunder nok til at fylde kalenderen. Dem der er smarte sætter deres priser så højt, at der stadig er en god fortjeneste, selv om der gives 50% rabat. For dealsites har faktisk den fordel, at markedsføringen jo er gratis, hvis der ikke bliver solgt noget. Der betales kun en kommission for det der bliver solgt. Og det gør det jo nemt at budgettere med og regne ud, hvor meget der netto kommer i kassen.
Dem der lider mest er jo de wellness-steder, der holder deres normalpriser og alligevel kører deals. De holder deres normalpriser i håb om, at de trods alt kan fastholde en loyal kundeskare, som er villig til at betale en rimelig pris for deres ansigtsbehandling eller massage.

En løsning problemet kunne være, at klinikkerne gik sammen om at tilbyde wellness på gavekort i stedet. Når man vil give en gave til en anden, er man mindre prisfølsom og er mere tilbøjelig til at købe til fuld pris – i stedet for discountløsningen. De fleste har jo besluttet sig for et prisniveau for gaven. Så her er opgaven jo mere at finde den rigtige gave til det prisniveau, som man har besluttet sig for.
Det løser ikke hele problemet, men wellness-stederne ville da i det mindste få solgt nogle flere behandlinger til normalpris. Wellness-gavekort gives jo primært til højtiderne Mors Dag og som Julegave, men i vid udstrækning også til fødselsdag og som bryllupsgave.

This entry was posted in Wellnessbranchen and tagged . Bookmark the permalink.