Turisterhvervet mangler penge

Turisterhvervet kræver stort set ingen naturressourcer, hvis energiforsyningen ellers sørger for deres del. Alligevel er det kun landmænd der stadig får støtte.

Loegstoer Parkhotel

Det er paradoksalt, at visse erhverv stadig får både i hovede og røv, for at sige det lige ud. Og andre er politikerne stort set ligeglade med, på trods af, at de skaber valutaindtægter, stort set uden at (mis)bruge naturressourcer.

Hvis vort skrantende turisterhverv, skal konkurrere med udlandet – og her tænkes mest på vort broderland mod øst, Sverige – kræver det, at der bliver konkurreret på lige vilkår. Det er paradoksalt at svenske politikere er hurtigere til at reagere og udnytte danske politikeres sendrægtighed.

I Sverige er der kun 12% moms på et hotelophold og kun 12% på personbefordring og kun 12% på fødevarer. I Danmark mener man ikke at kunne håndtere differentieret moms. Måske fordi man klog af skade, ikke gør igangsætte et IT-projekt, som skal kunne håndtere det. Men det har altså den konsekvens, at alt andet lige, er det billigere at tage på ferie, konference eller forretningsrejse til Sverige end til Danmark.
For nyligt læste jeg en artikel om, at antallet af gæster på konference i Danmark var raslet ned de senere år. Og politikerne har enten ingen interesse i emnet eller også fatter de ikke hvorfor.

Man kan så også undre sig over, hvorfor der stadig bliver bygget store hoteller i Danmark – læs København. Der er jo stadig flere hotelværelser, som skal deles om færre ophold.
Senest har man kunnet læse, at hotellernes (og andres) forventninger om, at EU-formandsskabet skulle bibringe flere ophold. Men nej heller ikke.

Intet under at de sydsvenske konferencehoteller basker markedsføring i hovedet på potentielle udenlandske kunder. Og der er absolut ingen risiko for, at spilde annoncekronerne. Der vil ikke blive ændringer i dansk momspolitik i den nærmeste generation.

Danske konferencehoteller, Spa-hoteller, forretningshoteller og restauranter. Forvent status quo og blive enten verdenskendte a la Noma (hvor prisen er ligegyldig), eller forvent smalkost og færre turister i fremtiden. Selv Fehmern-broen vil helt sikkert primært blive brugt til at lede tyske turister hurtigere til Sverige.

This entry was posted in Turisterhvervet. Bookmark the permalink.